Quantcast
Channel: Senest.dk - Nyheder, Showbiz, Sladder og Gossip om De Kendte » Justin Timberlake
Viewing all articles
Browse latest Browse all 12

Jessica Biel: Ægteskab er fantastisk

$
0
0

Jessica Biel og Justin Timberlake giftede sig i oktober måned ved et romantisk og meget dyrt bryllup i Italien. Hitchcock-stjernen talte overstrømmende varmt om ægteskabet i Ellen DeGeneres’ talkshow.

”Den mærkeligste og ligesom dejligste ting er det ord: Det er min mand,” forklarede hun.

Jessica Biel fortalte, at hun følte sig mere forbundet med Justin Timberlake, nu hvor de to er gift.

”Det er sært, for det føles, som om næsten intet er ændret. Men alligevel har noget ændret sig – noget, som man faktisk ikke kan beskrive – eller noget, der ikke er håndgribeligt. Det føles bare fantastisk. Det føles, som om man har den her partner, som vil være sammen med dig, og som også vil skifte pærerne. Og vaske op sammen med dig,” mener stjernen.

I programmet overraskede DeGeneres stjernen med ens julesweatre med teksten ”hr. og fru Timberlake” – og overraskelsen fik den forelskede Jessica Biel til at omfavne hende.

Det kendte par har ikke haft meget tid sammen efter brylluppet, da Jessica Biel arbejder på to film i øjeblikket.

Stjernen spiller skuespillerinden Vera Miles i filmen Hitchcock, og samtidig promoverer hun sin nye film Playing for Keeps.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 12